onsdag den 15. august 2007

Bliver holdt udenfor!

Kate og Gerry McCann vil ikke holdes uden for i efterforskningen af deres datter Madeleine, som nu har været forsvundet i 104 dage. De ulykkelige forældre kræver ren besked.
- Hvis politiets efterforskning afslører, at der er sket noget slemt med Madeleine, bør vi være de første, der får det at vide, fastslår Gerry og Kate McCann i en ny udtalelse.Men noget tyder på, at politiet har en anden opfattelse. Siden fundet af blodspor i McCann familiens ferielejlighed i Praia da Luz i Portugal, har efterforskerne været mere hemmelighedsfulde over for Madeleines forældre. - Kate og Gerry var i forvejen helt ude af den og det gør det ikke bedre, at de nu har en fornemmelse af, at politiet tilbageholder informationer for dem, siger en kilde tæt på McCann familien til den engelske avis Daily Express.Det portugisiske politi ventes i denne uge at få svar på DNA-prøverne fra ferielejligheden, men de har ikke pligt til at dele deres viden med hverken offentligheden eller Madeleines forældre. Portugisisk lovgivning beskytter nemlig politiet i deres efterforskning og giver dem mulighed for at skjule nye oplysninger, så længe sagen ikke er afsluttet.

Ingen kommentarer: